Skjulte rør – uha!

Når foråret kommer, åbner mange igen for udendørs vandhaner – og opdager for sent, at frosten har gjort skade. Ifølge erfaringer fra forsikringsbranchen og rådgivere inden for byggeteknik er frostsprængte rør blandt de hyppigste årsager til vandskader i danske boliger. Skaden opstår ofte i det skjulte: Et rør i ydervæggen eller under terræn har stået med restvand hen over vinteren. Når vand fryser, udvider det sig med omkring 9 %. Det kan være nok til at sprænge et kobber- eller plastrør

Problemet er ikke kun selve vandtabet. Det er følgeskaderne. Fugt i isolering og konstruktion kan skabe optimale vækstbetingelser for skimmelsvampe, hvis materialerne ikke tørrer hurtigt og korrekt ud. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) kan selv mindre, vedvarende fugtpåvirkning føre til mikrobiel vækst i organiske materialer som træ og gips.

Tegn kan være misfarvning, lugt, afskallende maling eller et uventet højt vandforbrug. Men ofte ses skaden først, når indeklimaet ændrer sig.

Gode råd:

  • Luk og aftap udendørs vandhaner før vinter.
  • Reagér på selv små tegn på fugt.
  • Undersøg vægge og gulve omkring rørføringer.

Er du i tvivl om, hvorvidt der gemmer sig en skjult fugtskade?