Lad os få ram på ballademagerne...
Mit navn er Carsten Henningsen – og det er mig, der lægger fagprofil til navnet Skimmel-Ekspert, som jeg driver sammen med forretningspartnere indenfor sanering og reetablering. Vi arbejder med skimmelsvamp, fugt og indeklima. Det gør vi over hele landet. I hjemmene som rådgivere, sanitører og håndværkere. Som bisiddere ved møder med taksatorer, i retsale og når vi bidrager til debatten.
Som navnet siger – er Skimmel-Ekspert først og fremmest en rådgivningsvirksomhed skabt af undertegnede – Carsten Henningsen – med baggrund i mange års erfaring med byggeri og bygningsfugt.
Det har givet praksiserfaring fra hundredevis af private hjem, lejeboliger, offentlige bygninger og virksomheder, der har bokset med følgevirkningerne efter vand- og fugtskader.
Mit mål har altid været…
At finde den bagvedliggende årsag til et problem – dokumentere – og levere et reelt beslutningsgrundlag. For hvor der er skimmel, er der fugt – og det er fugten, der skal identificeres og udredes – ellers kommer skimlen igen.
Ofte er det stor økonomi, der er på spil i skimmelsager, mange følelser, frygt og vrede. Det kan ramme hele familier.
Gennem min karriere har jeg desværre mødt alt for mange, der har været belastet af – og i – deres bolig. Unge førstegangskøbere. Enlige forsørgere og pressede familier i almene boliger. Ældre, der havde glædet sig til deres seniorhjem.
Ofte fordi små problemer – små skimmelforekomster – blev overset og nåede at vokse sig store, uden at nogen greb ind. Eller lyttede.
Kend din fjende, før den stikker af
At få bugt med skimmelsvamp er sjældent lige ud ad landevejen, og da det er en “sniger”, der først giver sig til at lugte sent i forløbet, opdager de fleste alvoren for sent.
Kendsgerningen er, at du ofte først opdager skimmel som din fjende, når den er stukket af. Når der lugter muggent – og gæsterne får hovedpine lidt for tit…
Når I boligejere og lejere kontakter mig, er I derfor ofte bange eller måske endda fortvivlede – og derfor gør jeg en dyd ud af at forklare:
- Hvad I helt præcist bør kigge efter – og hvor ?
- Hvordan I kan gribe situationen an nu og her!
- Hvad skimmel er – og ikke er – og hvordan situationen kan forventes at udvikle sig.
- Hvordan skimmel altid er et symptom på fugt, der ikke kan dampe af og at fugt er den egentlige skurk.
- Hvad daglig praksis med udluftning kan betyde i forhold til at holde hjemmet skimmelfrit.
Skimmel rammer mennesker
I Skimmel-Ekspert arbejder vi med det ene mål for øje, at du får klarhed over problemets omfang og finder en forsvarlig løsning.
Det gør vi ud fra tre principper:
- Faglighed – nul gætteri, kun dokumentation
- Ærlighed – du får det svar, jeg finder – ikke nødvendigvis det, du håber på
- Empati – forståelse for at skimmelsvamp rammer mennesker, ikke bare bygninger.
Fra tid til anden vil du derfor se mig i den offentlige debat. Skimmelsvamp nøjes nemlig ikke kun med at kravle på – og i væggene – men finder næsten altid vej til din livskvalitet, din hverdag og din tryghed, hvis du ikke stopper problemet i tide.
Knofedt kan meget, men ikke alt
At få bugt med skimmel, der har smæsket sig i tapet, puds eller træværk, kræver desværre ofte mere end Rodalon.
Og ja, det bliver du selvfølgelig ked af at høre. Og det bliver din udlejer træt af at skulle forholde sig til.
Men jeg siger tingene, som de er – også når det rammer magthavere og systemer.
For mig handler det om retten til at blive hørt – og retten til et hjem, man kan føle sig tryg ved.